Vi bruger cookies på denne hjemmeside for at sikre den bedste oplevelse af hjemmesiden. Hvis du/De fortsætter med at benytte hjemmesiden, så går vi ud fra, at du/De er indforstået hermed.

Energi og klima. Brint er nøglen i omstillingen

20. juli 2022

 

SYNSPUNKT: Faren for reduktionen af gassen bør sætte fart i den grønne omstilling. Her er brint nøglen. Brug af brint er kendt teknologi. Det samme er produktionen og distributionen. Man kan producere brint alene på basis af solen og vindens energi. Det kaldes også grøn brint. Andre former for brint er produceret ved hjælp af fossile brændstoffer.

Brint er langt mere potent end andre brændstoffer. Brint fremkommer ved at dele det rene vand i ilt og brint. Ilten anvendes i en lav kvalitet bl.a. i industrien og i høj kva-litet på vore hospitaler. Brinten kan bruges som energikilde direkte eller i forædlet form i andre kemiske forbindelser.

 

DEN GRØNNE BRINT kan dermed ikke monopoliseres, fordi det kan produceres overalt, hvor der er vand og vedvarende energi. Grøn brint vil frigøre os fra afhængighed af en række regimer, som vi ikke deler værdier med. Det vil give forsyningssikkerhed, da der ikke skal være få store værker, men mange mindre anlæg.
Lokal brintproduktion vil således kunne afkoble energipolitikken fra sikkerhedspolitikken og dermed være med at sikre fred og uafhængighed. Truslerne om at lukke for energien vil være fortid. Opskruede energipriser det samme. Grøn brint giver ikke miljøproblemer og problemer med CO2- og metanudledninger.

 

Et samfund baseret på grøn brint som energikilde vil ikke have problemer med at leve op til de internationale krav om færre udledninger af klimagasser. Transport baseret på grøn brint er en god løsning. Der er produceret personbiler, lastbiler og landbrugsmaskiner baseret på brint. Så både transportens og landbrugets ønskede CO2-reduktioner bliver mulige.

 

Til industriproduktion er brint også velegnet, så også industriens CO2-reduktioner kan opnås ved at overgå til grøn brint. Ligeledes kan afbrænding af olie og gas afløses af brint i boligopvarmningen.

 

Helt let bliver arbejdet med den grønne skattereform, hvis man vil brintsamfundet, for så kan man gøre det enkelt og have den samme takst for alle. Helt overordnet bør Folketinget og regeringen nedsætte en specialistgruppe til at undersøge og planlægge en overgang til brintsamfundet.

 

ELNETTET HAR ELLER får svært ved at følge med rundt om i landet. Mange vedvarende energianlæg bliver ikke bygget, fordi de ikke kan tilsluttes det offentlige elnet, eller fordi det i praksis er umuligt på grund af meget store tilslutningsafgifter. Den stadige udbygning med elbiler rammer allerede i dag områder med lavere kvalitet i strømmen. Flere problemer er på vej i takt med, at der kommer flere elbiler, mere elopvarmning og mange nye elektriske artikler ser dagens lys.

 

Et første konkrete step kunne være at ned-sætte CO2-udledningerne ved at iblande grøn brint i den diesel og den naturgas, som stadigvæk anvendes. Det næste trin kunne være tillade en hurtig opførelse af en række pilotanlæg rundt om i landet baseret på solog/eller vindenergi. Dernæst skal der tillades brint-produktionsenheder tæt ved eller i forbindelse med produktion af energi base-ret på vind og/eller sol.

 

OVERGANG FRA OLIE- og gasfyr bør være en overgang til grøn brint fremfor en overgang til varmepumper. Teknologi- og brændselsvalg er ikke det politisk miljøs stærkeste side, så skab i det mindste rammerne for begge dele. Og hav rigeligt med borgerrådgivere, som kender til teknologierne og deres fremtidsmuligheder.
Der bør endvidere i planlægningen indgå arealer til placering af tankanlæg for grøn brint beregnet til last- og personbiler enten på de mange anlæg, som snart skal lukkes ned eller på helt nye anlæg.

 

Men først og fremmest skal vi byde brintsamfundet velkomment, for det vil betyde meget mindre CO2-udledning, voldsom reduktion af partikelforureningen, forsyningssikkerhed og en fredeligere verden, hvor diktaturstater ikke kan afpresse andre lande med energivåbenet. Vi skal undgå, at alle de gamle kul- og atomkraftværker genåbnes med deres store miljøbelastninger. Så det skal gå stærkt med omstillingen.

 

Forfatter:
Niels Jørgen M. da C. S. Langkilde
Illustration:
freepik/ezps
Kilde:
--
Bidrag:
Niels Jørgen Langkilde, tidl. MF, Broby