Vi bruger cookies på denne hjemmeside for at sikre den bedste oplevelse af hjemmesiden. Hvis du/De fortsætter med at benytte hjemmesiden, så går vi ud fra, at du/De er indforstået hermed.

Konservative har i mange år ønsket mere biodiversitet

16. juni 2023 11:18

Niels Jørgen Langkilde, fhv. MF og tidligere miljøpolitisk ordfører for Det Konservative Folkeparti


Søren Mørk Jensen har en på mange måder fin kronik i Avisen Danmark (torsdag den 1. juni) om Danmarks og regeringens manglende indsats for biodiversitet, men jeg fik unægtelig kaffen helt galt i halsen, da jeg læste følgende: ”...og en række især konservative politikere har kæmpet en indædt kamp for at beskytte kortsigtede landbrugs- og fiskeriinteresser”. Herefter nævnes der tre Venstremænd, som ingen vil beskylde for at være konservative!

 

Sandheden er, at konservative har været helt i front på miljø- og biodiversitetspolitikken, siden Poul Møller og Knud Bro opildnede min generation af unge konservative til at demonstrere for et bedre miljø i 1960’erne. Det var dengang, venstrefløjen demonstrerede til støtte for kommunistiske diktaturer.

 

KVR-regeringens indenrigsminister, H.C. Toft, lagde grundstenen til miljølovgivningen. I 1980’erne var det Poul Schlüter, der
satte Niels Ahlmann-Ohlsen stærkt i gang med miljøpolitikken, og som det første parti kom Det Konservative Folkeparti med et
omfattende miljøprogram, som blev hilst velkommen af blandt andet Danmarks Naturfredningsforening. Senere miljøpolitikere
som Hans Engell, Jens Jørgensen og undertegnede fortsatte linjen og blev så erstattet af de tidligere miljøministre Per Stig Møller og Connie Hedegaard. Dem vil næppe nogen beskylde for ikke at kæmpe for biodiversiteten og miljøet. Det skete både i masser af bøger og i EU. I dag er det Mette Abildgaard, som presser på for mere biodiversitet. En aktiv miljø- og biodiversitetspolitik koster, men det koster meget mere ikke at passe på miljøet. Forureningen i Lillebælt demonstrerede vi med det formål at få den stoppet. Det lykkedes ikke, og nu er fiskeriet ødelagt og store dele af havbunden ligeså. Miljøødelæggelsen
har heller ikke gavnet friluftslivet.

 

Brasilien kan naturbeskytte mere end 60 procent af arealet og alligevel producere mad til cirka 1 milliard mennesker, så det kan selvfølgelig lade sig gøre både at have landbrug og natur.

Forfatter:
Niels Jørgen Langkilde
Illustration:
Acervo Institute
Kilde:
https://avisendanmark.dk/
Bidrag:
Niels Jørgen Langkilde